Nanna “ i det gule hus”.

Læreplaner..

Læreplaner...

Med udgangspunkt i “ Den styrkede pædagogiske læreplan – rammer og indhold”. 
Skal alle dagtilbud også de private. Udarbejde læreplaner ifølge dagplejetilbudsloven formålsparagraf, med henblik på at øge fokus på kvalitetsudviklingen i de enkelte pasninger, i form af læring og dokumentation.

Kravet om at fremme børns læring via trygge læringsmiljøer indebærer, at læringsforståelsen i den private pasningsordning skal bygge på et bredt læringsbegreb, der understøtter børns kropslige og motoriske, sociale, emotionelle og kognitive læring og dannelse.
Dette arbejde gøres med henblik på at ruste barnet til af ville kunne begå sig i det videre liv.

De private pasningsordningers læreplaner, skal stå mål med dagplejetilbudsloven i følgende:
§7

• Arbejdet med læringsmiljøet/ børnemiljøet skal tage udgangspunkt i børnegruppen sammensætning og børns forskellige forudsætninger, samt alder og modenhed.

•  Barnet skal sikres medbestemmelse, medansvar og forståelse med oplevelse af demokrati.

• Bidrage til at udvikle barnets selvstændighed, samt evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund.

• Et barn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer barnets kompetence gennem oplevelser i leg, og tilrettelagte aktiviteter med pædagogisk indhold og spontane aktiviteter. Det giver barnet mulighed i fordybelse, udforskning og erfaring, samt udvikling, læring, trivsel og sundhed og nysgerrighed på livet.

• Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene støtte og guide barnet, via omsorg og nærvær, understøtte det enkelte barns udvikling og selvværd og bidrage til en go og tryk opvækst. Samt sikre en en god overgang til børnehave.

§8

• At der i alle dagtilbud skal udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan der danner rammen for læring og læringsmiljøer i alle for børn i aldersgruppen 0-3 år.

• De pædagogiske læreplans temaer er som følgende:

• Sociale udvikling

Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikere og færdes i et samspil med andre, og det øger hele tiden sine evner til at samarbejde, lege og håndtere de sociale spilleregler.
Barnet opbygger og styrker sine sociale kompetencer i samspil med andre, når det udforsker fællesskabet. Barnet tilegner sig spilleregler for samvær, lege og aktiviteter og er selv med til at skabe reglerne som en del af samværet.
I venskaber mærker barnet, hvad det betyder at være sammen med andre, og barnet lærer at tage et socialt ansvar.
For at gøre sig forståelig i sociale sammenhænge benytter barnet sig både af kropssprog og det talte sprog. Identitet og sociale kompetencer bliver skabt, når barnet er i sociale sammenhænge, hvor det kan spejle sig, efterligne andre og modtage og give respons i forholdet til andre mennesker.

• Kommunikation og sproglig udvikling

Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord, er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en vigtig del af de sociale kompetencer.
Sproget styrker barnets evne til at tænke abstrakt. Barnet tænker og regulerer sin adfærd ved hjælp af sprog og udvikler et bevidst forhold til sin omverden.
Sproget er med til at sætte viden i system og medvirker samtidig til at skabe grundlag for erkendelser og overvejelser.
Udgangspunktet for det meningsfulde sprog er til stede, når barnet er så bevidst om et emne eller en genstand, at barnet også kan bruge det i situationer, hvor fx genstanden er uden for synsvidde.

• Kultur, æstetik og fællesskab

Børns egen kultur er udtryk, der hører sammen med øjeblikket, fx rytmisk lyd, pjat, plagerier, gangarter, mimik og andre kropslige udtryk. Udtrykkene kan også være lege, fortællinger, sange, tegninger, rim, remser, gåder og vittigheder.
Børn skaber ofte deres særlige kulturelle udtryk som en del af deres fællesskaber. de leger med lyde og bevægelse på forskellige måder og tager forskellige medier og fysiske steder i brug på egne betingelser.
Børn hjælper også hinanden med at besvare spørgsmål som fx ’hvordan er man venner og uvenner?’ eller ’hvad er rigtigt og forkert?’. de lærer af hinanden og videregiver hinandens erfaringer og kompetencer.
når børn møder voksenkulturen, dens udtryksformer og dens æstetik, bliver deres egne erfaringer udfordret, så børnene inspireres og inddrages i samfundets kultur og kulturelle fællesskaber.

• Alsidig personlig udvikling

Barnet er på vej til at udvikle en begyndende identitet: ’hvem er jeg – og hvad kan jeg?’. det undersøger nysgerrigt, hvad der sker omkring det, og viser, at det vil ses som det menneske, det er.
Barnets kompetencer aflæses som træk i personligheden og ses, når barnet bruger sin intuition, og handler i forskellige sammenhænge.
Barnets alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor det afprøver og udvikler sin identitet, mens det øver sig i at forstå sig selv. Barnet søger aner- kendelse, spejler sig og tester sig selv ved at tilkendegive, hvad det kan lide og ikke kan lide. Barnet mærker, hvad det selv har lyst til, hvad det har godt af og passer på sig selv ved at sætte grænser.

• Krop, sanser og bevægelse

Kroppen er et meget komplekst system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og kommunikation. de følelsesmæssige og erkendelsesmæssige processer udvikles, når barnet er virksomt med sanser og motorik. dermed skabes grundlaget for at være sund og robust.
Gennem aktivitet og sanser får barnet erfaringer og viden, som danner fundament for både trivsel, læring og udvikling.
Barnet lærer og udvikler sig i særlig grad på det motoriske og på det sanse- og bevægelsesmæssige område, når det er fysisk aktivt og opmærksomt øver sig i at koordinere sine bevægelser.

• Natur, udeliv og videnskab

Barnets oplevelser og undersøgelser i naturen er domineret af leg, kropslighed og sanselighed. når barnet observerer og eksperimenterer i naturen får det nogle afgørende eksistentielle erfaringer om liv og død, og det får indsigt i menneskets afhængighed af naturen og dens skrøbelighed.
når barnet mærker de skiftende årstider og ser på dyr og planter, oplever barnet, hvordan naturen og dens cyklus fungerer.
Ved at sanse og at være i naturen erfarer barnet naturens storhed, og hvordan naturen opretholder sig selv.
disse oplevelser skaber grundlag for barnets udvikling af æstetiske kompetencer.

 

• Af læreplanen skal det skriftligt fremgå, hvilke pædagogiske metoder og aktiviteter der sættes i spil for at opnå de enkelte mål, samt en evaluering derpå. Dette gælder også for børn med speciale behov.

 

 

Læreplaner gennem dagens faste rutiner: 
Her er beskrevet hvordan jeg arbejder med at børne lærer og udvikler egne færdighedder i forhold til selvhjulpenhed og det at kunne selv.

•Modtagelse af barnet.
-Vi siger godmorgen i børnehøjde, (mor eller far hjælper og støtter barnet) i at tage tøjet af, og få tingene på plads i skabe og kasser. 
-Barnet åbner døren ( med støtte eller selv) for mor eller far, siger farvel ( med hjælp og guider barnet, der har det svært derved, det eller kan selv) .. vi ses i eftermiddag.

•Spise situationer.
-Vi spiser alle sammen ved højbord, det skaber en stemning af fællesskab. Samt dannelse i at sidde sammen om bordet og spise, tale sammen og vente på tur, samt vente på at alle er færdige med at spise.
-Alle hjælpes, guides til at lære selv, at komme op og ned på deres stol. 
-At skubbe fadet med mad, til de andre børn og selv tag en mad fra fadet. (Spise ved egen hjælp eller få skåret den ud) i passende bidder til finger hapser, mades eller med gaffel. 
-Vi spiser af porcelæns tallerkner og drikker af glas.

•Pusle situation.
-Barnet lærer (efter alder) selv at komme op på puslebordet, at vende sig om, og ligge sig på ryggen, løfte numsen når bleen skiftes.
-Jeg sætter ord på det barnet skal og gør, samt det jeg gør. Vi taler sammen på puslebordet. 
(ingen legetøj).

•Vi skal ud.
-Barnet hjælpes og guides til selv at finde det tøj, sko og lig. det skal have på ud. Til det selv mestre at tage det på selv.

•Putte situation.
-Børnene sidder på gulvet og tager tøjet af, venter på tur til at komme op og få tjekket ble og få en ren på.. Samme procedure som ved “pusle situation”.

•Hjemsendelse af barnet.
- Mor eller far hjælper og støtter barnet i at tage tøjet på og finde de ting det skal have på hjem i skabe og kasser.

 

I dagens spontane aktiviteter, den frie leg:

Som både er (voksen-børnestyret). Giver jeg barnet mulighed for at udvikle sig, trives og lærer som tilsammen skaber dannelse.

Dette gør jeg gennem planlægning og indragelse under hensynstagende til børnenes forskelligheder, så som alder, forudsætninger og sammensætningen af børnegruppen der danner fællesskabet.
Barnet skal understøttes og guides til læring, som skabes gennem bevægelse, selvværd, gåpåmod der opnås ved at øge barnets nysgerrighed.

 

Forældresamarbejde:

Samarbejde med forældrene om deres børns udvikling og læring, samt overgang til børnehave:
Jeg samarbejder med forældrene omkring deres barns udvikling og læring.. gennem daglig dialog, samt trivselsskema som er et tilbud.
 

Trivselssamtaler udarbejdes skriftligt, i fællesskab mellem mig og jer forældre, det gøres ud fra barnets alder.. ( 1 år, 1 ½ år, 2 år, 2 ½ og den sidste lige før overgang til børnehave) se skema for ”børn på vej i børnehave”.
Skemaet vil så kommer til at danne baggrund for tilrettelæggelses, af min dagligdag i forhold til hvilke områder, jeg og forældrene skal øge fokus på barnet.
“ trivselssamtaler “ oplysningerne stammer fra materiale udviklet af BUPL, der er forgang for kompetancehjulet.

Dokumentation:

Jeg har valgt at dokumentere daglige observationer på en ipad da det ikke tager fokus fra børnene længere end det er yderst nødvendigt. Jeg vil dokumentere i form af tekst, evt. billeder. Disse data vil da ved slutning at de enkelte temaer/ emner blive evalueret og indskrevet i den enkelte læreplaner, så alle data er samlet som “ et projekt”. Dette arkiveres i en mappe på ipad. Jeg vil løbende orientere forældrene om hvordan deres barn klare sig og udvikler sig, samt hvis der skal tages beslutninger om særlige tiltag i forhold til trivsel og udvikling hos deres barn. Samt fungere som dokumentations matriale for mit arbejde i forholde kommunens krav.

Børnemiljø/ Læringsmiljø de fysiske rammer (§ 81a).. indendørs.

Denne leg foregår på legeværelset..

Børnestyret leg.
Lukket: Legemiljøer..

• Legetøjet til leg med bondegårds dyr, personer, biler, bus, flyvemaskine og andet der omhandler en bondegård.
• Klodser til opdagelse af figur/dyr og lyde. Der kan stables, eller lægges på række.
• Bøger, der kan tages op og læses, andre bøger der kan læses ved bordet og derved skabe en dialog.
• Babylegetøj, noget der kan rasle, pive..bides i krølles.. 
• At høre musik.. bevæge sig til musikken eller synge. Står i børnehøjde.

Ovenstående befinder sig alle i sorte lukkede kasser. I børnehøjde.
-Det giver barnet mulighed for at udvikle nysgerrighed og opdage glæden ved at finde det legetøj barnet søgt. Samt skabe mulighed for opdagelse af nyt legetøj.

Børnestyret leg.
Synlig: miljøer..

• 3 puslespil i børnehøjde, med få brikker, der frit kan nedtages.
• Dyr på magnettavle (dyrene delt i 2, sætte rigtig hoved og ben sammen).
• Tegnetavle til kridt.. der kan peges på æsken med kridt eller bruge tegnet “ tegne”. 
• Der kan peges på puslespil med flere brikker, eller bruge tegnet “ puslespil”. 
• Fischer Price interaktivt legetøj, der står på lang hylde, barnet kan selv nå legetøjet.
• Putte i/stable træ legetøj kan peges på og kan blive givet ned.

Ovenstående leg, befinder sig på en hylde over kasserne med de lukkede det lukkede legemiljø, det står i børnehøjde så barnet selv kan tage legetøjet ned.

Voksenstyret leg.
Synlig: miljøer..

•Dyr på snor.
•Magnet dyr delt i 2, finde den rigtige hoved og krop.
•Perler på perleplade.
•Perler på piberenser.
•Perlestifter til plader.
•Plus Plus brikker.
•Tegne.
•Sange/ Historier med tilhørende effekter, pege/dialog læsningsbøger.
•Billedelotteri, og andre spil.
Denne leg foregår i gangen..

Børnestyret leg
Synligt: miljø..

• Bil garage, der rummer div. Biler og fly i træ, store og små.. Barnet kan selv tage dem ned på gulvet.

 

Denne leg foregår på pude/ bobles værelse..

Børnestyret leg
Synlig: miljø..

•Hoppe, slå koldbøtter, trille, rulle på madras.
•Bygge Balance bane med bobles.
•Klatre i hulen.
•Lege med de dyr der bor i hulen. På hele værelset.

Voksenstyret leg.
Synlig: miljø…

•Koldbøtter.
•Balance bane, der styrker koordination af høj og lav, evt. Holde og støtte.
•lege hvor børnene bruger hinanden.. Kravle gennem hinandens ben/ arme. Cykle med tæer mod hinanden. Og meget andet.
•Bobles vippe / balance, holde og støtte.
•Tunnel og faldskærm med små lette bolde.

 

Denne leg foregår på dukkeværelset..

Voksenstyret leg.
Synligt:miljø..

•Dukkehus med dukker, badekar, pusleting.
•Dukkeseng med dyne og pude..
•Dukkevogn med dyne og pude..
•Klæde ud tøj til prinsesse med strutskørte..
•Køkken med tilbehør til leg med mad, bord der kan dækkes og mad kan laves til de andre børn eller til dukkerne..
•Stor seng hvorpå man kan sidde og lege med dukkerne og læse en bog sammen med dem.

 

 

Børnemiljø/ Læringsmiljø de fysiske rammer (§ 81a).. Udendørs.

Børnestyret leg.
Synlig: miljø..

•sandkasse, med tilhørende legeredskaber som: skeer, gryder og pander, skåle, tallerkner.
•Bil område, med biler (store og små) en bil bane til at køre på og et grønt bord til at holde bilerne på.
•Træstubbe til værktøjskasse, banke søm, skrue i og save.
•Rutchebaner til de store børn/ klatreborg med rutchebane til de små børn.
•Bakketop med træstubbe til balance.
•Trætoppe bane til balance.
•Bænke bord sæt til når vi spiser ude. Eller til anden leg.
•Blade, græs, blomster, vand, sne, dyr osv.. til udforskning af naturen alt afhængig af årstiden.
• Spille bold.
• Tegne med kridt.

Voksenstyret leg.
Synlig: miljø…

•Blæse sæbebobler.
•Male med pensler og vand.
•Gå tur

Gennem ovenstående børne-Læringsmiljø, kommer jeg rundt om alle de 6 læreplans temaer. Der giver barnet mulighed for at lære og udvikle sig. Samt indgå i fællesskab med de andre børn og derved skabe relationer og venskaber der er grundlæggende for et godt børnefællesskab.

1) Alsidige personlig udvikling.
2) Kommunikation og sprog.
3) Krop, sanser og bevægelse.
4) Sociale udvikling.
5) Natur, udeliv og videnskab.
6) Kultur, æstetik og fællesskab.